lørdag den 27. december 2008

Er da nogen i himlen?

Da jeg bode i danmark hørte jeg tidt music, det fik mig til at føle.
Jeg hørte tidt sade. hon er en af mine ynglings jeg blev måde glad og ked da jeg hørte hindes sange. , Det må være fedi di betyder noget det hon synger om.
Og så hørte jeg tidt sangen er da nogen i himlen.
Når jeg hører den sang tænker jeg på livet mænesker ja alt da hade med livet at gøre.

Når jeg ser mig selv spejlet så tænker jeg hvofor ser jeg enlig ud som jeg gør? jeg hader den måde jeg ser ud på.
Vis jeg ku forandre mig selv og se ud som jeg virkelig vil se ud så vil jeg være glad, men jeg vilde nok osse føle at det her er ikke mig det her er ikke den Marcha jeg blev født til.
Hvofor forandre sit udsende når man ved at det ikke er den man blev født til?

Jeg tænker didt på transer hvordan di tænker om sig selv og om hvofor di gør som di gør,
Er det forkert eller ej?

Tænk vis man fortryder det, det for man nok aldrig at hvide vis man ikke tar chansen,
Osse selv om jeg vil forandre mit udsende så tror jeg ikke at jeg kommer til at gøre det.
Det tør jeg ikke eg er bang for at blive skåret af en anden , men som man siger på godt svensk
Vil man vara fin får man lida pin!

Idag har jeg mange tanker om mig selv og værden om krig og om helighed om religion osv
Derfor heder mit inslag idag er da nogen i himelen?
ja det undrer jeg mig tidt over om gud kan se hvad jeg laver af narrestreger.

Og kan han se hvad da sker i arabverden? all den elendige krig, jeg hader den.

1 kommentar:

  1. Selv kunne jeg ikke finde på at ændre på mig selv; jeg er den, jeg er, og det vil, som du siger, være lidt underligt at se et andet ansigt i spejlet om morgenen...chokket er stort nok i forvejen:-)

    Alvorligt talt så er det vel også det indre, der tæller. Eller hvad?

    SvarSlet